Fra et ukendt sted – til en mission
Da jeg er født og opvokset i Israel, har min viden om og kendskab til Grønland mildt sagt altid været ret minimale. Jeg vidste altså godt, der fandtes et sted der hed Grønland, og jeg tror nok, jeg kunne finde det på kortet. Jeg havde endda en temmelig vag idé om folk, der boede der i igloer. Men nu var det også det. Noget af det første, jeg lærte, da jeg kom til Danmark, var, at landet var et af de største i Europa - grundet være dets besættelse af Grønland – Den største ø i verden. Som tiden gik, hørte jeg flere og flere historier om Grønland – om sommerens midnatssol og om de lange og mørke vintermåneder. Om den største naturreserve i verden, frosne fjorde og kæmpe isbjerge. Disse historier var tit krydret med små charmerende anekdoter om de venlige og gæstfrie grønlændere.
