I Maskinernes Vold

Den gamle dame i hjørnet stikker næsen dybere ind i sit Se og Hør, for at undgå øjenkontakt med den unge herre, der lige er trådt ind ad døren. Hun har aldrig set ham før, og hun synes, der er noget ubehageligt ved den måde, han bevæger sig på. Hun føler sig ikke utryg, for hun har jo siddet her hver eneste evige onsdag i de sidste mange år.

Når Alt Kommer til Alt

Læs historiens første del her.

Mortens spinkle krop var ved at falde fra hinanden af rystelser, mens verden omkring ham opløstes i tårer. Det kunne ikke passe! Anna, den vidunderlige lillesøster, der altid forstod at sige det rigtige. Hun lovede at redde dem fra det mareridt, de levede i. Hun lovede at finde ud af det. Hun lovede, at alt skulle blive godt igen. Han kiggede forundret på sin far, som havde leveret nyheden til ham uden selv at virke særligt påvirket af situationen.

Gule Stænger

Hun lægger mobiltelefonen i håndtasken. Døden kommer sgu aldrig belejligt, når hun lige at tænke i splitsekundet, inden verdens enkeltdele smelter sammen til en grå, fugtig masse. Tårerne nægter at trille ned ad kinderne. De hober sig bare op og sætter sig tungt på øjnene. Det slørede syn burde gøre det nemmere at ignorere stirren fra den gamle dame med strikkepinde, men gør det ikke. Hun er der næsten.

Blot Deres Mor var Mere Tilstede

Jeg kørte så pænt jeg overhovedet kunne. Det sidste jeg manglede nu, var et møde med politiet. Kold sved løb ned ad ryggen på mig, for 10 minutter tidligere havde jeg modtaget den opringning, enhver forælder frygter. Da politimanden havde præsenteret sig, var det som at få en knytnæve i maven, jeg var nær besvimet. Men langsomt var det lykkedes mig at forstå den simple tragiske kendsgerning, at min dejlige datter, smukke 15 årige Anna, lå livløs på hospitalet.

Så er Det Jul Igen (II)

Smil til verden, så smiler den til dig. Brug ikke en ordentlig lås på døren, så tror tyven ikke der er noget at stjæle. Låsen udgør bestemt ikke nogen udfordring, men postnummeret, millionvillaen og sportsbilen tyder til gengæld alt sammen på, at ejeren ikke just lever af almisser.

Så er Det Jul Igen (I)

Jeg kom hjem pænt beruset ved ettiden efter en vellykket julefrokost med kollegaerne fra advokatfirmaet Rosing & Thomsen. Chefen drak for meget og var pinlig, Sure Betina var for en gangs skyld afslappet, Alan fra IT gik kold, og jeg kom næsten i bukserne på Lærke. Lærke og jeg delte taxa hjem, og jeg blev hårdt ramt af virkeligheden, da hun steg af ved sit hjem og gav chaufføren min adresse. Set i bakspejlet var det vist meget godt, for jeg var for fuld til at kunne afklæde mig selv, endsige en lige så beruset partner.