Dag 24 - En Julehistorie

Vores Allesammens Jul - Dag 23 

En Julehistorie

Den langhårede mand med de mange sår på panden og huller i hænderne går i raske skridt mod sit mål. Han lader sig ikke distrahere af marmorgulvene eller den overdådige pynt. Ikke engang de mange kors, lavet af ægte guld og de fineste ædelstene registrerer han, hvilket nok er meget godt for ham, eftersom han lider af en næsten sygelig angst for kors. Han er tydeligvis på en mission. Pludseligt råber han, "Hey, du der! Ja, du i den hvide kjole! Ja, jeg taler til dig, Pave Joseph Fabrikius Atzinger! Du behøver ikke gnide dig i øjnene, ja, det er mig. Og du er hermed afsløret!

Dag 23 - Sidste Forberedelser

Vores Allesammens Jul - Dag 22

Sidste Forberedelser

"Er I klare? Kan vi godt starte mødet nu?” den langskæggede mand i den røde jakke prøver forgæves at lyde tålmodig, men hans konstante ryk på sædet, fingrene der trommer på bordet og øjenbrynene, som virker tættere på hinanden end nogensinde før, afslører, at han har tænkt sig at køre et soloshow og ikke være særlig overbærende med nogen. ”Hey! Rødnæse! Jeg taler! Sluk for den næse, og det omgående!”

Dag 22 - Bløde Pakker

Vores Allesammens Jul - Dag 21

Bløde Pakker

Birgit sidder i sofaen med strikkepinde i hænderne. Her har hun siddet mange timer om dagen siden påske. Viggo er småirriteret over det, for han mener, hun slider på sofaen. Og også lidt på ham. Hun sidder hele tiden på venstre side under læselampen, og hynden under hende er så flad, at det føles mærkeligt at sidde ved siden af hende. Hun sidder så lavt, at det er som at sidde ved siden at et lille barn.

Dag 21 - Julens Farver

Vores Allesammens Jul - Dag 20 

Julens Farver

Søren og Jesper sidder med slukkede øjne foran computerskærmen. Selvom de er vante til det, så nærer de altid et lille håb om, at det måske vil være anderledes i år. Nu har de trods alt været ret heldige de sidste to år, så det kunne være, deres held fortsatte i samme retning. Det gjorde det imidlertid ikke. De håbede computerskærmen ville vise hvid. Den viste grå.

Dag 20 - Jagten på den Forsvundne Jul

Vores Allesammens Jul - Dag 19

Jagten på den Forsvundne Jul

”Snart er det jul. Jeg skal vinde min søn tilbage. Der er min sidste chance for at vinde min søn tilbage.”

Damen, der taler, holder en kort pause og bunder sin guldøl. Hun har mange lag slidt, tyndt tøj på. Hun bærer en gul, rød og grøn hue på hovedet. Rynkerne i hendes vejrbidte ansigt er dybe og hårde. De bevæger sig ikke når hun taler. Heller ikke når hun smiler. Men det gør hun ikke så tit.

Dag 19 - Verdensborgernes Jul

Vores Allesammens Jul - Dag 18

Verdensborgernes Jul

Tove og Clara sidder igen på deres stamcafé. Ligesom de nu har gjort en gang om ugen i længere tid, end de kan huske. Da det er decembermåned, er latten erstattet med gløgg og æbleskiver.

– Så Tove, du sagde, du skulle ud at handle i dag. Det vil jeg gerne være med til. Hvor skal vi hen?

– Uha … Listen er lang. Først og fremmest vil jeg til den lille helsebutik i Thorvaldsensgade. Jeg skal købe økologisk mel, spelt, fuldkornris, og de der lækre fitness barer. De er så gode, de er ligesom chokolade barer gjort sunde. Jeg skal også købe fiskeolie, ingefærkapsler, gurkemejepiller og økovenlig hårfarve, for jeg er ved at løbe tør for stort set alt, kan du nok forstå. Jeg har bare haft så travlt med haven her i det sidste.

Dag 18 - Om den Materialistisk Spirituelle Jul

 Vores Allesammens Jul - Dag 17

Om den Materialistisk Spirituelle Jul

Tove og Clara nipper til deres gløgg og kikker ud af vinduet i caféen ved åen. Her mødes de hver lørdag formiddag og lægger planer for ugen. Tove bor uden for byen, men hun kører gerne ind for dette ugentlige venindetræf. Hun har tit meget travlt, for hun har en stor have, designet efter alle Feng Shui reglerne, ligesom huset også er det. Det blev nødvendigt, efter en række uheld havde ramt hendes husstand.

Dag 17 - Absolute Christmas

Vores Allesammens Jul - Dag 16

Absolute Christmas

Uden at registrere det gør Mille en synkebevægelse, mens hun lægger røret på. Synkebevægelsen er dårligt synkroniseret med hendes åndedræt, og hun er ved at kvæle på sin egen tunge. Hun begynder at hoste. Tårer dukker op i hendes øjenkrog. Nu går det op for hende, at hun faktisk ikke ved, om tårerne skyldes hosten eller noget andet. Hun forlader sin post og løber på toilettet.

Dag 16 - Børnenes Jul

Vores Allesammens Jul - Dag 15

 

Børnenes Jul

 

Per har fået lektier for i både dansk, matematik, engelsk og kristendom. Han har rygende travlt. Han skal hjem, rydde op på sit værelse, lave lektier og hjælpe Malte med hans. Der bliver sikkert ikke tid til at se fjernsyn i dag. Han synes ikke, det er fair, at lærerne giver så mange lektier for lige inden jul. Det ødelægger jo hele julestemningen.

Dag 15 - Efterdønninger

Vores  Allesammens Jul - Dag 14

Efterdønninger

De to veninder sidder ved hjørnebordet, som er klodset placeret bag ved en stolpe, så de ikke kan se noget, der foregår omkring dem i caféen. Det var Laura, der ønskede a sidde der. Det var også Laura, der valgte denne café, hvor de aldrig før havde været. Ditte ønsker, hun havde andet at kikke på, men Laura fastholder hendes blik og venter.

Dag 14 - Rensdyrproblemer

Vores Allesammens Jul - Dag 13

En Rensdyrs Bekymringer

– Ok, gutter, I år står vi over for en stor udfordring. Verdensbefolkningen har rundet de syv billioner. Hvilket umiddelbart lyder som meget. Men forskning viser, at procentdelen af fattige i verden er vokset, hvilket jo betyder, at vi ikke skal bekymre os for meget. Ja, hvad siger du, Sprinter?

Dag 13 - The Killing Fields

Vores Allesammens Jul - Dag 12

The Killing Fields

Der gik rygter i lang tid. Lang tid, siger jeg? Hele mit liv har jeg hørt disse rygter, men jeg nægtede at tro på dem. Jeg ville ikke tro på dem, og jeg kunne heller ikke. Prøv du at forestille dig et liv, hvor du hver eneste evige dag bliver mindet om, at du en dag skal dø. Som ung.

Dag 12 - En Juleafhopper

Vores Allesammens Jul - Dag 11

En Juleafhopper

Det var for næsten et år siden. Nanna var tør i munden første gang, hun skulle hilse på Nikolajs mor. Hun havde prøvet at fiske informationer fra Nikolaj, om hvordan hans mor var, men han blev bare ved med at trække i skuldrene og sige meningsløs vrøvl som ”tja, hun er vel … min mor, ikke?” eller ”hun er sådan … du ved … meget moderagtig”  Nanna vidste virkelig ikke, hvorfor hun spildte sin tid på nogen, som ikke kunne besvare så enkle spørgsmål. Ja, hun kunne godt blive lidt sur på Nikolaj i ny og næ.

Dag 11 - Nisseterapi

  Vores Allesammens Jul - Dag10

Nisseterapi

Hold da op, det er koldt herinde. Det er det samme hvert år – julemarkederne holder altid til i dårligt isolerede bygninger. Jeg glæder mig til, vi åbner om lidt. Det er virkeligt skægt det her. Alverdens mest kitschede grej bliver solgt i stor stil til ældre damer, små børn, ja, selv unge mænd kan finde på at købe nisser til deres kærester.

Dag 10 - Den Lange Snørklede Vej

 Vores Allesammens Jul - Dag 9

Den Lange Snørklede Vej

Hej skat, sover du ikke? Jeg er så ubeskrivelig træt. Har du haft smerter i brystet igen? Det er godt du skal til lægen i næste uge. Skal vi sidde sammen lidt, inden jeg går i seng?

Sikken en nat. Der var i den grad gang i den nede i byen. Helt vildt. Den slags aftner starter jo altid godt og ender om ikke katastrofalt så i hvert fald meget grimt. Folk mister jo alle hæmninger og kan slet ikke styre sig. Sådan er den store julefrokost-aften.

Dag 9 - Musik i Nogens Ører

 Vores Allesammens Jul - Dag 8

Musik i Nogens Ører

– Hej Bent, Er det nu? Vi har en aftale om at diskutere årets udgivelser. Må jeg komme ind?

Bent kikker småirriteret op fra sin computer og vinker mig ind med en næsten usynlig håndbevægelse. Jeg træder ind i hans store kontor og lukker døren efter mig. Her er højt til loftet. Gulvtæppet er tykt og blødt, det gør mine ellers tunge skridt helt lydløse. Mine fødder synker en tand mere ind i tæppet, end jeg er vant til. Det er en smule ubehageligt. Jeg har ondt i maven.

Dag 8 - En Familiefars Bekendelser

Vores Allesammens Jul - Dag 7

En Familiefars Bekendelser

– Hej Jim, herovre!

– Oh, hej, Jørgen, ja, jeg kommer … Undskyld, må jeg lige komme forbi … undskyld … kommer forbi ... Undskyld … Hej Jørgen, ser man det … Jeg troede altså ikke der kom så mange mennesker til sådan en bundligakamp … nå, pyt med det, godt at se dig, din gamle! Det er længe siden! Det må være, hvad? I hvert fald et par måneder?

Dag 7 -Juleforhandlinger II

Vores Allesammens Jul - Dag 6

Juleforhandlinger II

Hr. Mand var rasende. Han var rasende, fordi ingen nogensinde før havde talt til ham på den måde.

Raseriet var dog det mindste af hr. Mands problemer. Der var en anden ubehagelig følelse, han ikke kunne sætte ord på, som skyllede ind over ham. Han hadede at indrømme det, men han vidste godt, at Hans havde ret. Og var det noget, Jule Mand var kendt for, så var det, at han ikke nærede had for nogen eller noget. Hr. Mand var lavet af kærlighed.

Dag 6 - Juleforhandlinger I

 Vores Allesammens Jul - Dag 5

Juleforhandlinger I

Det skulle vise sig at være en skæbnesvanger dag. Han nåede nemlig det punkt, hvor han ikke gad finde sig i mere. Han havde snakket med alle de rigtige mennesker, leflet for beslutningstagerne og gnedet skuldre med korrupte embedsmænd så meget, at han nu er begyndt at gnubbe sig med ståluld i badet for at skrælle den klæbrige skam af sig. Han havde advaret og gjort alle opmærksomme på, at grænsen var ved at blive nået. Men ingen tog notits af situationen.

Dag 5 - Eksamen

Vores Allesammens Jul - Dag 4

Eksamen

– Giv dig hen til øjeblikket, Søren. Fredagens første øl. Jeg vænner mig aldrig til det. Hver uge er ligesom første gang. Jeg elsker Unibaren.

– Ja, så er det endeligt blevet fredag. Skål, Lars!

– Skål!

– Sig mig, har du set eksamensplanen?

Dag 4 - Postkrise

Vores Allesammens Jul - Dag 3

Postkrise

Goddag Sara. Her er Per. Ja … ja, din mand, Postmand Per. Hvem ellers?

Ja, hør nu lige her, Sara …

Jeg er i min bil … jo … ja, jeg ved godt, vi lige har snakket, vil du ikke lige høre efter et øjeblik?

Jeg er i min bil med min lille kat Emil …

Dag 3 - En Husmoders Bekendelser

Vores Allesammens Jul - Dag 2 

En Husmoders Bekendelser

– Godt at se dig, Mille, det er længe siden!

– Ja det er så, Sofie. Det er, hvad, næsten en uge siden sidst? Har du det godt?

– Ja, det har jeg da, livet er smukt. Børnene glæder sig til Jul, Jørgen elsker sit job. Jeg har så travlt med juleindkøb, med at finde nye smarte nisser til børnene og klippe nye juledekorationer … Det er bare så dejligt. Jeg hygger mig så meget med det, selvom det betyder, at jeg næsten ikke har tid til noget som helst andet.

Dag 2 - Business As Usual

Vores Allesammens Jul - Dag 1

Business As Usual

Jeg elsker mine medarbejdere. Her er et team, der kan sit grej. Torben står for research. Karina er fotograf. Susanne layoutansvarlig. Dorte og Marcus mødes med vores indtægtskilder, interviewer dem og er de dygtigste ghost-forfattere, der findes. Jeg er idémanden. Sammen har vi bygget et imperium uden lige. Ja, vi masseproducerer selvbiografier.

Dag 1 - En Tiltrængt Pause

En Tiltrængt Pause

Så, nu er vi i gang igen. De første fester er faktisk allerede bag os, men vi har ikke set det værste endnu. Det er helt ufatteligt, hvor travlt vi har i denne "glædens tid".

Sådan var det så, at jeg og betjent Petersen, min makker, sad i bilen uden for domkirken, hvor det var lige tilpas mørkt. Her bliver vi ikke forstyrret, tænkte vi. Hold da kæft, hvor var vi naive. For i det øjeblik, vi satte tænderne i den spritnye citronhalvmåne, som vi havde forsynet os med på forhånd fra vores stamkiosk …

I Maskinernes Vold

Den gamle dame i hjørnet stikker næsen dybere ind i sit Se og Hør, for at undgå øjenkontakt med den unge herre, der lige er trådt ind ad døren. Hun har aldrig set ham før, og hun synes, der er noget ubehageligt ved den måde, han bevæger sig på. Hun føler sig ikke utryg, for hun har jo siddet her hver eneste evige onsdag i de sidste mange år.

Når Alt Kommer til Alt

Læs historiens første del her.

Mortens spinkle krop var ved at falde fra hinanden af rystelser, mens verden omkring ham opløstes i tårer. Det kunne ikke passe! Anna, den vidunderlige lillesøster, der altid forstod at sige det rigtige. Hun lovede at redde dem fra det mareridt, de levede i. Hun lovede at finde ud af det. Hun lovede, at alt skulle blive godt igen. Han kiggede forundret på sin far, som havde leveret nyheden til ham uden selv at virke særligt påvirket af situationen.

Gule Stænger

Hun lægger mobiltelefonen i håndtasken. Døden kommer sgu aldrig belejligt, når hun lige at tænke i splitsekundet, inden verdens enkeltdele smelter sammen til en grå, fugtig masse. Tårerne nægter at trille ned ad kinderne. De hober sig bare op og sætter sig tungt på øjnene. Det slørede syn burde gøre det nemmere at ignorere stirren fra den gamle dame med strikkepinde, men gør det ikke. Hun er der næsten.

Blot Deres Mor var Mere Tilstede

Jeg kørte så pænt jeg overhovedet kunne. Det sidste jeg manglede nu, var et møde med politiet. Kold sved løb ned ad ryggen på mig, for 10 minutter tidligere havde jeg modtaget den opringning, enhver forælder frygter. Da politimanden havde præsenteret sig, var det som at få en knytnæve i maven, jeg var nær besvimet. Men langsomt var det lykkedes mig at forstå den simple tragiske kendsgerning, at min dejlige datter, smukke 15 årige Anna, lå livløs på hospitalet.

Så er Det Jul Igen (II)

Smil til verden, så smiler den til dig. Brug ikke en ordentlig lås på døren, så tror tyven ikke der er noget at stjæle. Låsen udgør bestemt ikke nogen udfordring, men postnummeret, millionvillaen og sportsbilen tyder til gengæld alt sammen på, at ejeren ikke just lever af almisser.

Så er Det Jul Igen (I)

Jeg kom hjem pænt beruset ved ettiden efter en vellykket julefrokost med kollegaerne fra advokatfirmaet Rosing & Thomsen. Chefen drak for meget og var pinlig, Sure Betina var for en gangs skyld afslappet, Alan fra IT gik kold, og jeg kom næsten i bukserne på Lærke. Lærke og jeg delte taxa hjem, og jeg blev hårdt ramt af virkeligheden, da hun steg af ved sit hjem og gav chaufføren min adresse. Set i bakspejlet var det vist meget godt, for jeg var for fuld til at kunne afklæde mig selv, endsige en lige så beruset partner.