Den Perfekte Plan

Hans hånd har nærmest ikke forladt jakkens inderlomme hele dagen. Han har ingen lommer med lynlås, og han er bange for at tabe ringen. Bare ikke der er flere oversete detaljer. Han er lige gået igennem forberedelserne i sit hoved, og er derfor nu klar til at gøre det igen. Bare ikke hun bemærker, hvor fraværende han er og har været hele dagen. Det, at hun har taget så længe om at gøre sig klar inden afrejse, og gjorde, de blev nødt til køre i myldretiden, afhjalp bestemt ikke hans nervøsitet. Hvorfor kan han nu ikke også bare nyde dagen?

Hendes fødselsdag var en god dækkehistorie. Han bestilte et hotelophold til dem, hvilket hun virkede meget overrasket over. Det kunne han slet ikke forstå. Han plejer jo altid at være meget romantisk. Til hendes sidste fødselsdag tog han hende med til at se AGF spille på hjemmebane, og han gør altid umage for at komme godt ud af det sammen med hendes forældre på trods af deres mærkelige forkærlighed til folkedans og remoulade. Det vigtigste var, at hun ikke virkede til at mistænke ham for at have ekstra planer til weekenden.

Så ringede han til svigerforældrene. Ja, han ville overraske hende ved at lægge vejen forbi dem på hjemturen. Ja, det var vist en omvej at skulle forbi Mogenstrup, når man skulle til Aarhus, men ville de da ikke se deres datter på hendes fødselsdag? De fattede vist heller ikke mistanke. Kunne det virkelig være så nemt at narre folk? Han begyndte tro på, at hans plan skulle virke.

Hotelværelse booket, svigerforældre orienterede … det var vist alt. Nu skal han bare se at slappe lidt af, inden det går løs under middagen, hvor han skal fri. Det er nok meget godt, hun også virker så fraværende i dag, for han kan slet ikke samle sine tanker nok til at kunne snakke om noget. Gensidig tavshed har vel sine fordele.

Ved ankomst til hotellet går det op for ham, at de på grund af deres sene ankomst skal skynde sig til hotellets restaurant, hvis de skulle nå at bestille, inden køkkenet lukkede. Men hun insisterer på at bruge tid på at tage den fine kjole på og lægge make-up og organisere sin håndtaske, som hun selvfølgelig skal tage med. Inden de forlader rummet er han klar til at eksplodere.

Nervøsiteten skiftes ud med stoltheden, når han går ned ad gangen med verdens smukkeste kvinde ved sin side. Det føles så rigtigt. Nu skal han også gøre hende glad. Det bliver bare så godt.

Ved bordet står tjeneren klar, men hun vifter ham utålmodigt væk. Han kigger forbavset på hende, når hans mest forhadte sætning kommer ud af hendes mund.

- Vi bliver nødt til at snakke sammen.

Åh nej. Nu bliver det hele ødelagt.

- Nu har vi altså været sammen i knap otte år. Du ved jeg elsker dig, du er fantastisk og er den bedste i hele verden.

Åh nej. Hun laver det der det-er-ikke-dig-det-er-mig-nummer. Verden sortner for hans øjne.

- Jeg ved godt, du kan være lidt langsom sommetider, men nu gider jeg ikke vente på dig længere. Nu tager jeg altså sagerne i egen hånd og handler der, hvor du skulle have handlet for længst.

Hvad snakker hun om? Behøver hun nu trække det ud og lege sådan med sit bytte? Lad da være med at snakke udenom!

- Jeg har tænkt meget på det – siger hun, tager en lille æske op af håndtasken, og åbner den – vil du gifte dig med mig?