Dag 24 - En Julehistorie

Vores Allesammens Jul - Dag 23 

En Julehistorie

Den langhårede mand med de mange sår på panden og huller i hænderne går i raske skridt mod sit mål. Han lader sig ikke distrahere af marmorgulvene eller den overdådige pynt. Ikke engang de mange kors, lavet af ægte guld og de fineste ædelstene registrerer han, hvilket nok er meget godt for ham, eftersom han lider af en næsten sygelig angst for kors. Han er tydeligvis på en mission. Pludseligt råber han, "Hey, du der! Ja, du i den hvide kjole! Ja, jeg taler til dig, Pave Joseph Fabrikius Atzinger! Du behøver ikke gnide dig i øjnene, ja, det er mig. Og du er hermed afsløret!
Når du, som påstår at være blevet valgt til jobbet af guds nåde, ikke tror, det her kan passe, at jeg står her og taler til dig, så siger det altså et eller andet om din troværdighed. Har jeg din fulde opmærksomhed nu? Godt, for nu skal du øve dig i en for dig helt ny disciplin – nemlig disciplin. Du lytter. Jeg taler.

Sagen er jo den, at årets nedtur nærmer sig igen. Føj, hvor jeg altid føler mig beskidt i denne tid af året. Jeg er så træt af det. Jeg burde egentligt være glad, tænker du nok – mange millioner af mennesker fejrer min fødselsdag i dag! De gør en større sag af min fødselsdag, end de gør af deres.Og ved du hvad? Der er DIN skyld!

Hvorfor går det mig på, spørger du? Jeg skal sige dig hvorfor! Jeg siger det kun en gang, og jeg siger det langsomt, så du kan forstå det, ok?

Det – er – ikke – min – fødselsdag – i – dag – og – jeg – er – skide - træt – af – at – du – gør – livet – surt – for – millioner – af – mennesker – i – mit - navn!

Hvornår min fødselsdag egentlig er, kan jeg desværre ikke sige. Altså, jeg er over 2000 år gammel, du kan da ikke forvente, at jeg skal huske sådan noget. Men jeg kan med sikkerhed sige, den ikke er d.25. december. Og i øvrigt så regner I også min alder forkert. Jeg er ca. 400-600 år ældre end det, du bilder folk ind. Men det, der virkeligt går mig på, er, at du allerede godt ved det jo! Og så bliver du ved med at stikke menneskeheden løgne om mig, mens du påstår, at din organisation kæmper for min sandhed, retfærdighed, spiritualitet og andre populistiske pingord. Jeg væmmes ved dig. Du må gøre som du vil, men bland mig uden om!

For det andet – hvornår har jeg nogensinde givet udtryk for, at jeg synes, noget er vigtigere end menneskeliv? Hvor har du så det hovmod fra, at fortælle folk, de bliver bedre venner med mig, hvis de udsætter sig for forskellige sygdomme frem for at bruge kondomer eller foretage aborter? Jeg gider ikke engang gå igennem den lange liste af modbydeligheder, dine forgængere i denne forfængelige stilling her har begået, og som ingen af jer har så meget som overvejet at undskylde for! I forbandede flok charlataner!

Da jeg var i live, prøvede jeg at følge mit hjerte, men I, magtliderlige sexbesatte idioter fordrejer mine idealer med fuld overlæg. ”Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige”, fortæller I verdensbefolkningen, at jeg engang har sagt, som om jeg opfattede fattigdom som en dyd. Og det prøver du altså at bilde folk ind, mens du sidder på alverdens rigdomme, som dine forgængere har snydt sig til og stjålet fra godtroende mennesker!

I øvrigt, så ved du jo godt, at intet i det, du kalder for bibel, er skrevet af øjenvidner, hvilket betyder, at direkte citater i denne bog har nul troværdighed. Jeg har selvfølgelig aldrig sagt denne sætning om kameler og nåleøjer. Jeg synes i øvrigt, at det er en banal metafor, som ingen profet med respekt for sig selv kunne finde på at sige. Måske hvis vedkommende også var pædagog og talte til små børn.

Det er måske trods alt min skyld det hele. Omkring det, I kalder for år 400, begyndte jeg at fatte mistanke om jeres intentioner. Jeg skulle have grebet ind allerede dengang. Pyt. Hellere sent end aldrig.

Nu gør du, som jeg siger – I aften, når du holder dit primitive rituel ved midnat, opløser du hele molevitten. Du siger sandheden. Nemlig at det hele bare var en misforståelse. Et par tusind år er trods alt ikke særlig lang tid i det store perspektiv. Alle ”dine folk” må se at tage hjem og komme i gang med at forgude hinanden, som det sig hør og bør, i stedet for at forgude imaginære figurer som du og dine nærmeste finder på. I dag er den allersidste dag af din korrupte organisation, religion, fabrik, kald det hvad du vil. Er det klart? Ikke i morgen, men i dag. Du gør det i dag, for ellers …"

AAAAARGH!

Pave Jo Fabrikius Atzinger vågner skrigende op badet i koldt sved. Det gyldne krucifiks foran ham minder ham, at han er i sit trykke værelse, hvorfra han hersker over hele den katolske verden. Knap 6% af verdensbefolkningen. For ikke at tale om andre millioner af kristne,som uofficielt betragter ham som Guds repræsentant på jorden. På trods af al den magt og alle disse rigdomme har han haft den samme drøm hver lille juleaften siden 2005. Det er altid, når den langhårede i sandaler siger ”ellers,” at han vågner op.

Pave Jo Fabrikius Atzinger sætter sine ben på det bløde tæppe, går ind i badeværelset, bøjer sig over håndvasken og lader det kolde vand skylle over sit ansigt. Han retter sin ryg og kikker i spejlet. "Det var blot en drøm," siger han til sig selv. "Hvis jeg troede på samvittighed, ville jeg sige, at det var min dårlige samvittighed, der nagede mig. Men jeg tror ikke på samvittighed. Jeg tror på Jesus. Han har jo lidt for os alle på forskud. Alt er ved det gamle. Showet fortsætter."

I spejlet kan Pave Jo Fabrikius Atzinger ikke se den langhårede hvidklædte skikkelse, der står i sandaler lige bag ham og kan høre alle hans tanker. Huden omkring skikkelsens sår på panden bliver til mørk lilla af indestængt vrede. Skikkelsen kikker på paven med et ondt blik og tænker -  "Det er sgu skæbnens ironi, at stodderen faktisk har ret i noget. Der findes altså et helvede. I'll see you at the gate, Atzinger. I'll see you at the gate.”

* Jeg vil gerne slutte af med en personlig bemærkning – Havde Jul ikke været Jesus' fødselsdag men Muhammeds, ville denne julekalender nok ikke være blevet til noget pga. angstbetinget selvcensur. Jesus på den anden side … Tja, mon ikke han tilgiver?

Tak Fordi Du Læste Med i Årets Alternative Julekalender!