Så er Det Jul Igen (II)

Smil til verden, så smiler den til dig. Brug ikke en ordentlig lås på døren, så tror tyven ikke der er noget at stjæle. Låsen udgør bestemt ikke nogen udfordring, men postnummeret, millionvillaen og sportsbilen tyder til gengæld alt sammen på, at ejeren ikke just lever af almisser.
Vupti, så er låset dirket, og jeg inde. Her er godt nok varmt! Slukker svinet aldrig for varmen, eller hvad? Soveværelsesvinduet vender mod baghaven og kan ikke ses fra gaden. Sådan, det var bedre, det er godt med frisk luft.

'Kom så Lærke, skal vi ikke op til dig? Skal vi ikke afslutte den julefrokost sammen?' Jeg ved ikke, om det er min alkohol-ånde eller de ukontrollable bøvse, men af en eller anden grund virker hun uinteresseret. Og jeg troede ellers, at den var hjemme. Pis. Hun er gået. Jeg giver chaufføren min adresse og finder mig i den barske sexløse virkelighed.

Julen er kommet tidligt i år! Se alt det sølvtøj, fladskærmen, alle de der åndssvage designerdimser! Det hele ryger ind i tasken, fladskærmen på armene, og så bliver det første læs transporteret til bilen. Pas på isen, her er glat. Nu sner det også. Hurtigt ind igen. I en skuffe finder jeg en farvestribet kagerulle, grimme plastik oplukkere, Union-Jack-krus, Stars-and-Stripes-bestik, trikolore-tallerkner og andet gyselig turistgejl. God økonomi er vis ingen garanti for god smag. Al den hæslige lort ryger på gulvet. Nu har jeg ikke hele natten til at beundre mit værk, så jeg gentager straks plyndringsprocessen i stuen, læsser det hele ind bag i bilen, og går videre til arbejdsværelset. Det her skal jeg nok blive rig af!

Jeg glæder mig til at komme hjem … sidde i stuen med en godnatbajer. Chaufføren spørger, om jeg kan gå selv. Arrogant skid. Jeg zigzagger på fortovet, for isen er glat og usynlig under den friske sne. Verden svæver for mine øjne og jeg vælter næsten på trappen op til hoveddøren. Har vist glemt at låse den, pyt.

Hva fanden? Nu er jeg fucking død, han er hjemme! Jeg stiller mig stille bag ved arbejdsværelsesdøren og holder øje med gangen.

PIS! Der har været indbrud! Køkkenet ligner en krigszone! Nej! Min fine memorabiliasamling! Jeg kvæler det svin, når jeg fanger ham! Godt jeg ikke har drukket for meget i aften. Jeg går forbi arbejdsværelset til soveværelset. Hov, vinduet står åbent! Men det er sgu lunt endnu i huset, han må lige være smuttet! Han må være i baghaven. Nu får han altså en lærestreg! Jeg går forbi arbejdsværelset, bruger væggene som støtte, bevæbner mig med kagerullen, går ud ad bagdøren og indleder jagten i baghaven. Nu er den lille lort færdig! Det her skal nok blive sjovt!

Hvad? Er manden handikappet? Han kan jo ikke gå. Fuck, han lugter som en bodega, det forklarer nu en del. Det bliver ikke så slemt trods alt. Ok, nu står skiderikken lige ved siden af mig og glor på soveværelsesvinduet. Hvad laver han? Hold kæft han lugter. Hvad skal han med den kagerulle? Nu træder stodderen stinkende stiv ud i haven i snevejr!

Ja, det er sgu småkoldt herude, men om lidt er det overstået, når tyveknægten har fået en på lampen. Men først bliver jeg nødt til at stå her et øjeblik, jeg synes, verden svæver. Jeg lukker øjnene bare et øjeblik …

Jeg bliver nødt til at se, hvad der sker … Kors i røven, han er sgu faldet i søvn stående! Herligt! Der er vist ikke mere for mig her. Jeg låser hurtigt bagdøren, lukker soveværelsesvinduet, napper fulderikkens pas og nøgler fra skrivebordsskuffen, låser hoveddøren bag mig og skrider. Voilà!