Efterdønninger
De to veninder sidder ved hjørnebordet, som er klodset
placeret bag ved en stolpe, så de ikke kan se noget, der foregår omkring
dem i caféen. Det var Laura, der ønskede a sidde der. Det var også Laura, der
valgte denne café, hvor de aldrig før havde været. Ditte ønsker, hun havde
andet at kikke på, men Laura fastholder hendes blik og venter.
– hvad mener du, om jeg så dig til festen? Vi var der jo sammen, Laura. Vi var stive, du var tydeligvis mere end mig, og da du skulle til Mikkels bil for at hente hans mobil, som han havde glemt der, faldt du omkuld. Kan du ikke huske det? Det var heldigt, du landede på en politibil. De to betjente tog sig af dig. Hvem ved, hvad der ellers kunne have sket. Og så med det tøj du havde på …
– Men Ditte, det giver ikke mening, hvorfor skulle jeg hente
Mikkels mobil?
– Øh … Du ville ringe efter en taxa … Er du klar over, hvor
bekymrede vi var for dig? Mikkel skulle med taxa hjem for at hente konens
bilnøgle. Da han så, at vi endnu ikke havde fundet dig, da han kom
tilbage, ringede han til skadestuen. Der fik han at vide, at to betjente var
kommet med en stærkt beruset kvinde, som ingen vidste, hvem var. Han kørte med
det samme, og ringede efterfølgende til mig, og meddelte, at alt nok skulle ende
godt. Ved du, hvem der var mærkelig den aften? Rasmus … Han var meget tavs, og gik
hjem som den første. Han sagde, at vi var så mange om efterlysningen, at en til
eller fra ikke ville betyde noget. Og så skred han bare. Jeg fik ellers det indtryk, at I to hyggede jer meget den aften … Hvad er der, Laura? Du ser helt forkert ud i hovedet, hvorfor græder
du nu? Det var for næsten to uger siden. Hvad er der, Laura?
– Ditte, det forklarer noget. Oh gud ... jeg var så fuld … Nu falder brikkerne på plads … Ditte, da jeg dagen efter vågnede op i hospitalet, havde jeg ingen trusser
på …
– Øh … Hvad er det, vi snakker om?
– Ditte … Jeg tror altså, jeg ved, hvorfor Rasmus var tavs,
som du siger, og forsvandt så hurtigt … Ditte, du må tro, hvad jeg fortæller
dig. Lov mig, du vil tro mig!
– Laura, hvad er der dog sket? Skal jeg hente noget vand til
dig?
– Nej … Du skal bare sidde her og høre … Jeg var for fuld,
Ditte, jeg var simpelthen for fuld. Vi kælede lidt, Rasmus og jeg, det tror jeg
nok du så. Det gjorde alle, tror jeg. Og så fulgte jeg med ham ned ad bagtrappen
til baggården, jeg ved ikke hvorfor … Hvordan kunne jeg være så dum?! Jeg kunne ikke tænke. Og Rasmus kunne jeg
jo godt lide. Hvem kan ikke lide Rasmus?
– Nej, Laura, søde skat, gjorde han noget ved dig? Vent lige, jeg
henter noget vand.
– Nej, du må ikke gå nu! Jeg prøvede at sige nej til ham.
Jeg prøvede at gøre modstand. Men jeg var svag, og min stemme… Jeg kunne knap trække
vejret … Han hev trusserne af mig. Den forbandede julenisse kostume! Den korte
nederdel! Det svin! Han var så stærk ... Da han var færdig, løb jeg ind og prøvede at finde min
mobil for at ringe efter taxa. Jeg kunne ikke finde den, derfor spurgte jeg Mikkel
om jeg kunne låne hans. Hvem vil tro på mig nu? Jeg lignede jo en dulle, jeg
kælede med ham foran hele personalegruppen … Jeg ser ham på kontoret hver eneste dag! Det
er et mareridt, Ditte. Hvad skal jeg gøre, Ditte? Sig mig, hvad skal jeg dog gøre?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar