Dag 7 -Juleforhandlinger II

Vores Allesammens Jul - Dag 6

Juleforhandlinger II

Hr. Mand var rasende. Han var rasende, fordi ingen nogensinde før havde talt til ham på den måde.

Raseriet var dog det mindste af hr. Mands problemer. Der var en anden ubehagelig følelse, han ikke kunne sætte ord på, som skyllede ind over ham. Han hadede at indrømme det, men han vidste godt, at Hans havde ret. Og var det noget, Jule Mand var kendt for, så var det, at han ikke nærede had for nogen eller noget. Hr. Mand var lavet af kærlighed.
Hvordan kunne det være, at han pludseligt rummede denne anden følelse? Hvordan kom han til at hade at skulle gøre det rigtige, nemlig at indrømme, at Hans Nissen havde ret?

For første gang i sit liv følte hr. Mand had, og ud over det var han også frustreret. Han ville jo alle godt. Han elskede alle børn, og ønskede julenisserne kun det allerbedste. Det frustrerede ham, at han ikke kunne gøre alle glade.

Raseri, had og frustration. Disse tre følelser på en gang var mere end hr. Mand kunne klare. Han prøvede at arbejde videre, men kunne ikke koncentrere sig på gavekategoriseringen, velvidende at julen kun kunne reddes ved, at han traf en ubehagelig beslutning. Han tog resten af dagen fri og gik en lang tur.

De stakkels nisser – tænkte hr. Mand – det er godt, de har en formand som Hans Nissen, der passer på dem.

Hr. Mand har nemlig længe haft en mistanke om, at nisserne arbejdede stadig mere for hvert år, der gik, men han vidste ikke, hvad han kunne gøre ved det. Nu gik det op for ham, at han ikke måtte køre dem så hårdt.

De elsker deres arbejde, og de elsker børnene. De fortjener bedre – tænkte hr. Mand.

På den anden side var der rigtig rigtig mange børn, som elskede både pyntenisser og iGaver. Hr. Mand ville ikke skuffe dem.

For første gang nogensinde kunne hr. Mand ikke tilfredsstille alle. Ikke engang dem, han holdt mest af. Han havde lyst til at græde. Ingen ville igen lade ham egenhændigt stå for jul, køre gaver ud til børnene, og nisserne ville ikke kunne lide ham længere. Og nu skulle julen også aflyses i år.

Nej! – tænkte hr. Mand til sig selv – Hvis ikke jeg, den berømte Jule Mand, kan redde julen, så er der ingen, der kan. Jeg må gøre noget! Men hvad?

Pludselig fik hr. Mand en idé. Han vendte om på hælen og spurtede til værkstedet så hurtigt, hans ben kunne bære ham. Han skulle ringe til Hans Nissen omgående!

Hej Hans, det er Jule her. Jeg vil gerne hjælpe. Men det bliver lidt snørklet. Du må lytte til mig. synes du ikke om min idé, må nisserne strejke, og jeg vil bakke jer op mod hele verdens skuffede børn og vrede forældre. Men jeg tror, at vi sammen kan redde julen!

For det første, skærer vi ned på antallet af iGaver. Vi har en fin afveksling af gaver, som børnene nok skal blive glade for. Dette ville lette betydeligt på nissernes arbejdspres. I stedet for iGaver laver vi det næste hold pyntenisser, der skal udstationeres, til iNisser! De bliver altså som almindelige nisser, blot med en flad skinnende overflade i ryggen som bipper og blinker ved menneskelig berøring. På den måde får nisserne mindre arbejde, der bliver produceret gaver nok til alle, og der kommer fornyelse til! Jeg skulle have tænkt på den løsning for længst. Hvad siger du, Hans?

Hans gik selvfølgelig med på idéen. Han lagde røret på, lænede tilbage i sin stol og smilede tilfreds. Han skammede sig næsten over nogensinde at have betvivlet hr. Mands evner. Det skal nok blive en glædelig iJul trods alt!

Vores Allesammens Jul - Dag 8