Musik i Nogens Ører
– Hej Bent, Er
det nu? Vi har en aftale om at diskutere årets udgivelser. Må jeg komme ind?
Bent kikker småirriteret op fra sin
computer og vinker mig ind med en næsten usynlig håndbevægelse. Jeg træder ind
i hans store kontor og lukker døren efter mig. Her er højt til loftet. Gulvtæppet
er tykt og blødt, det gør mine ellers tunge skridt helt lydløse. Mine fødder
synker en tand mere ind i tæppet, end jeg er vant til. Det er en smule
ubehageligt. Jeg har ondt i maven.
Bent sidder bag mahogniskrivebordet i sin stive, strøgede, evighvide skjorte med næsen begravet i computerskærmen. I det store vindue bag ved ham kan jeg se bugten omfavne det spejlblanke vand. Bort set fra det tunge, mørke skrivebord er kontoret blottet for personlige ejendele. De hvide vægge er helt bare. Jeg ved at alle de vigtige mapper er i skrivebordskufferne. De mindre vigtige mapper tager Karina, sekretæren, sig af.
Bent sidder bag mahogniskrivebordet i sin stive, strøgede, evighvide skjorte med næsen begravet i computerskærmen. I det store vindue bag ved ham kan jeg se bugten omfavne det spejlblanke vand. Bort set fra det tunge, mørke skrivebord er kontoret blottet for personlige ejendele. De hvide vægge er helt bare. Jeg ved at alle de vigtige mapper er i skrivebordskufferne. De mindre vigtige mapper tager Karina, sekretæren, sig af.
Så snart jeg sætter mig foran Bent,
skyder han op fra sin trone og begynder at cirkle mod uret om mig og bordet. Han ser høj
ud fra denne vinkel, og hans klare blå øjne fikserer mig. Jeg kan mærke dem
bore igennem mig.
– Har du listen
med? Lyder hans skingre stemme bag ved mig.
– Ja. Nu er den
fyldestgørende.
– Det manglede
bare. Hvad har vi? Han står ved
siden af mig og kikker ud af vinduet. Men jeg kan stadigvæk mærke hans øjne på
mig.
– Af
internationale navne har vi danske rettigheder over The Mammas and the Pappas,
Rolling Stones, Abba, Cliff Richard, Barry White, George Michael og Helmut
Lotti. Af de danske har vi rettigheder over Bamse, Birthe Kjær, Lars Lilholt,
Kim Larsen, Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Nick og Jay og Medina.
– Er det en ny
regel her i firmaet, at vi holder nallerne væk fra alt, hvad der hedder god
musik? Han står foroverbøjet med begge
håndflader på bordet og slipper mig ikke med sit blik.
– Øh ... Er Ki…
– Never mind, afbryder han mig heldigvis, hvem udgav vi sidste år? Er der
nogen ved døren? Hvorfor står han der og glor på døren?
- Sidste år udgav vi The Mammas and the Pappas, White,
Richard, Michael, Lotti, Bamse, og
Larsen. De hed selvfølgelig alle The Best Of ...
- Ja, den
fejltagelse laver vi ikke igen.
- Fejltagelse?December
måned var vores bedste måned sidste år!
- Står der
”selvstændig tænkning” i din kontrakt?
Hans stemme blev til et hyl, som skar i mine ører. Jeg kunne ikke se ham, men
jeg vidste, at hans blege ansigt nu var rødbederød. Nej, vel? Så lad være med det. Sidste år
oplevede vi den værste julemåned i et årti. Vi prøvede at sælge 5 udgivelser
til én, højst to målgrupper. Det var en dum strategi. I år udgiver vi The Best
Of the Stones, Abba, Cliff Richard, George Michael, Lotti, Kjær, Lilholt,
Salomonsen, Nick og Jay og Medina.
- Richard, Michael, Lotti har vi jo udgivet
sidste år …
- Ja, det har
du lige sagt, jeg er ikke døv. Håndflader på bordet igen. Øjnene slipper mig
ikke. Blinker manden aldrig? De tre udgiver vi hvert år. Der skal være mindst
et nummer til forskel fra alle vores forrige udgivelser af samme kunstner, og
kan det ikke lade sig gøre, så sørg for at lave om på rækkefølgen. Forstået?
Jeg tror det var et retorisk spørgsmål.
- Forstået? Nu hyler han igen.
- Ja, Forstået. Manden tror jeg er idiot.
- Og sørg for ikke at genbruge billedet på omslaget, men behold stilen. Det er vigtigt. Kun indholdet må
genbruges. Fra Medina og Nick og Jay skal du bruge ca. halvdelen af deres
samlede værker, så har du nok til en hel samlings cd. Med det hold af musikere
og ved hjælp af juleånden skal vi nok mælke den danske befolkning for penge.
Husk at kontakte PR-afdelingen. Der skal Tv-reklamer til, og de skal bruge ham,
der laver voice-over for Werther’s Original reklame. Han kan sgu sælge Chicken McNuggets til Noma. Det var det hele, du
kender godt vejen ud, ikke?
Jeg rejser mig og vender mig om. I
baggrunden mumler Bent til sig selv noget om hvor meget han elsker jul.
Idet jeg lukker døren efter mig lyder efter mig, lyder der et hyl fra manden - Og du må for guds skyld ikke glemme Absolute Christmas! Den er sgu en klassiker af dimensioner!
Jeg hader julen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar