fredag den 2. december 2011

Dag 2 - Business As Usual


Jeg elsker mine medarbejdere. Her er et team, der kan sit grej. Torben står for research. Karina er fotograf. Susanne layoutansvarlig. Dorte og Marcus mødes med vores indtægtskilder, interviewer dem og er de dygtigste ghost-forfattere, der findes. Jeg er idémanden. Sammen har vi bygget et imperium uden lige. Ja, vi masseproducerer selvbiografier.

Jeg elsker jul. Der er bare noget ved denne tid, som slår de sidste rester af menneskers evne for selvbeherskelse ihjel, og så kan man sælge dem hvad som helst. Og jeg burde vide, for jeg er specialist i at sælge hvad som helst. Hvert år sender jeg mine to ghost-forfattere ud til alverdens wannabes og hasbeens, får dem til at digte på disse døgnfluers kedelige livshistorier, får Karina til at tage et godt close-up billede, helst et, hvor man ikke kan undgå at se små menneskelige skavanker som rynker, behårede skønhedspletter, gråt hår, uren hud … Og inden du kan nå at sige "Gad vide hvad Nick og Jay synes om Bilkas grøntsagsafdeling", har jeg solgt tusindvis af bøger netop om dette spændende emne. Sådan har vi udgivet utallige bøger om vor tids mest ubetydelige personligheder, og deres syn på alt det, som virkeligt betyder noget for os alle. Mere skal der altså ikke til for at bygge et imperium som dette. Så nemt, så forbandet nemt!

Man kan sælge biografier om alle. Jeg mindes en af vores største succeser "Jeg Vil Redde Verden – hvorfor jeg gjorde det foran kameraet i Paradise Hotel". Dette mesterværk fortalte historien om hele Danmarks gås' snørklede vej til at være en ukendt husmor. Den solgte vi som gavesæt med bogen "Botox – Forevig Dit Smil!", som godt nok ikke var en selvbiografi, men var trods alt det, kunderne ville have. Reglen hedder, at hvis man har været i stand til at trække vejret i mindst 16 år, så kan der sælges bøger om en. Bare se Justin Bieber.

En af succeshemmelighederne er, at man sjældent føler sig nødtvunget til at læse mere end titlen og bagsiden på disse bøger. Sådan kan man læse sig igennem flere biografier i januarmåned alene. Den garvede læser har allerede lært, at det høje antal sidder sjældent vidner om indholdets omfang.

Det var i øvrigt os, der udgav succesen "Sådan blev jeg millionær på 90 minutter– lær at ramme en læderbold med foden og bliv rig".  Et litterært kunstværk om en hidsigprop af en bølles livsbane. Det var som om hele Danmark stod i kø for at vide, hvordan man kommer væk fra fattigdom og vinder respekt fra tusindvis af mennesker i hele landet blot ved at sparke til bolde. Succesen var så overvældende, at vi året efter fulgte op med en toer - "Tillægstid er for Tøser", hvor læseren lærer, hvordan man mobiliserer sin fodboldsucces til at blive en overvægtig, fordrukken bodega-ejer.

Og så var der selvfølgelig de oplagte "Jeg var Rig, Jeg Stjæl, Nu er Jeg Også Berømt", "Skyd en Forbipasserende og Find Berømtheden", "Fra Engageret Støtter af Østeuropæiske Rædselsregimer til Toppolitiker", "Politik på To Hjul – Bandidos' Helt Egen Folketingsmedlem" og mange flere. I år har jeg høje forventninger til den nyudkommede, selvbevidste og selvrefererende "Medina – Kunsten at Genbruge Genbrug". Det tror jeg bliver et hit, for hun behandler musik, som vi behandler litteratur. Det kan altså ikke gå galt.

Det vigtigste i vores branche er dog ikke så meget produktet, for i juletiden kan man som sagt sælge hvad som helst. Det vigtigste er sæsonen. Lanceres vores bøger ikke i november, bliver der ikke solgt så meget som en enkelt kopi af dem. Og det kræver, at man er på jagt efter emner hele året … Men pyt med alt det her … Nok om mig… Hvad var det nu, du hed? Du har sikkert en spændende historie at fortælle. Vil du gerne hilse på Marcus?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar