Om den Materialistisk Spirituelle Jul
Tove og Clara nipper til deres gløgg og kikker ud af vinduet
i caféen ved åen. Her mødes de hver lørdag formiddag og lægger planer for ugen.
Tove bor uden for byen, men hun kører gerne ind for dette ugentlige
venindetræf. Hun har tit meget travlt, for hun har en stor have, designet efter
alle Feng Shui reglerne, ligesom huset også er det. Det blev nødvendigt, efter
en række uheld havde ramt hendes husstand.
Først forlod hendes mand hende for en yngre kvinde. Så flyttede hendes søn helt til København, og bagefter døde hendes elskede hund efter lang tids sygdom. I butikken, hvor hun sælger selvhjælpsbøger, krystaller, røgelse og lidt andet, blev hun introduceret til Feng Shui. Hun forstod med det samme, det var her, svaret lå. Hun havde altid savnet at være i kontakt med sig selv. Havde hun været mere i kontakt med sine følelser, ville manden ikke have forladt hende, sønnen indset, at universitetet i Århus er mindst lige så godt som det i København, og hunden haft det bedre og levet længere. Nu var der sandelig ingen grund til at dvæle ved fortiden, men for sent at undgå fremtidens ulykker er det vel aldrig.

Julemåneden er altid en travl måned i butikken. Kunderne kommer i lind strøm, men det er ikke stamkunderne. Det er snarere folk, som er vant til at tro, de kan købe sig til glæde. Det virker til, at alle de søde piger, der altid køber krystaller, spirituel musik og små Buddhafigurer, sender deres kærester med indkøbslister, de ikke kan afkode. Tove har ondt af dem. Hun mener ikke man skal give noget, man ikke selv ønsker at give. Og hvordan kan man ønske at give noget, man ikke ved hvad er? Mænd i butikken er altid en udfordring for Toves tålmodighed.
I mange år har Tove også været ligesom dem. Hun husker, da hendes eksmand dengang ønskede sig en ratpels til bilen. Da hun rakte ham den og så den uforbeholden glæde, der udstrålede fra hans begejstrede øjne, følte hun sig for første gang som en fremmed i sit eget hjem. Hun begyndte at trække sig mere og mere fra ham, for at finde glæde i sig selv og i det, der betød noget for hende, frem for i andres ulogiske materielle ambitioner. Aldrig igen skulle hun give nogen noget, hun ikke syntes passede vedkommendes lyster og behov. Året efter ønskede manden sig en golfkølle. Hun gav ham en CD af den store sitarspiller Ravi Shankar. Hun ønskede sig en spa weekend. Hun har fået to billetter til Metallica. Anden juledag fortalte han hende om sin elskerinde. Inden nytår var han flyttet.
Clara elsker at tilbringe tid sammen med Tove, som er så frisk og alternativ. Hun synes, at Toves nye tilgang til livet er underholdende og spændende. Hun betragter derfor sin veninde med en blanding af beundring og bekymring. Tove, som vist ved meget om universet, men tydeligvist kun lidt om mennesker. Clara opfatter sig selv som en slags anker for Tove. Hun har nemlig altid grebet alt nyt med snusfornuft og sund skepsis. Det har måske hindret hende i at gribe nogle chancer og leve livet mere spændende, men på den anden side er det altså hende, som endnu bor sammen med sin elskede mand og deres to børn. Samt to gamle hunde.
I dag har Clara tænkt sig at diskutere juleaften med Tove. Siden Tove blev forladt af manden er jul blevet til en puf af dårlig samvittighed over for den ensomme veninde. Nu vil hun gerne invitere Tove til juleaften. Men først skal de blive enige om, at de ikke må give hinanden gaver. Tove skal ikke få mulighed for at bombardere med unyttigt og grimt ragelse, og hun skal da bestem ikke få lov til at blive fornærmet over misforstået god vilje. En gaveløs jul. Sikken en lettelse det kan blive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar