Postkrise
Goddag Sara. Her er Per. Ja … ja, din mand, Postmand Per. Hvem ellers?
Ja, hør nu lige
her, Sara …
Jeg er i min
bil … jo … ja, jeg ved godt, vi lige har snakket, vil du ikke lige høre efter
et øjeblik?
Ja, hvad er det,
du ikke forstår? Kan jeg ikke lige gøre en sætning færdig?
Jeg er i min
bil med min lille kat Emil,
Og du ved jo,
hvordan jeg kører ud med pakker
og breve i
store stakke
ikke?
Godt, men nu er
det jo snart jul …
Ja … jo … men …
jeg ved godt du allerede er i gang med at pynte huset og strikke en nissehue
til Emil … Ja … Sara … hør lige … ja … jeg ved godt, det ikke kan gå hurtigere
…
Nej, det er
ikke for at lægge pres på dig …
VIL DU NU IKKE
GODT LIGE HØRE EFTER?
Nej, hvorfor
græder du nu? Undskyld, nej, jeg mente ikke at råbe …
Men vil du ikke
godt lige høre, hvad jeg har at sige? Det er altså vigtigt.
Jeg står her,
hjælper mine venner,
og alle dem jeg
kender,
og de siger,
jeg er en meget særlig mand.
Men det ændrer
altså ikke ved, at de store pakker er ekstra store i dag. Hvad? Ja … Det er
rigtigt skat, det var de også i går og dagen før ... ja … men … ja, jeg ved
godt det er det samme hvert år … ja, på grund af jul … aha, du har sikkert ret,
det bliver de sikkert ved med være resten af måneden. Og ved du hvad, de er
ikke bare store, de er også tunge. Meget tunge.
Og så mange
mennesker er allerede taget på ferie …
Jeg banker på,
jeg ringer på, men ingen er hjemme.
Jeg bliver nødt
til at køre tilbage til Grønnedal Posthus med alle de uleverede pakker i bilen.
Lige nu er jeg
på landet,
og jeg ved godt
jeg kan så meget andet,
men lige det
der med bilen kan jeg desværre ikke.
Sagen er den,
at posthuset ligger på bakketoppen. Og det var nemt nok at køre ud i morges.
Men den gamle vogn klarer bare ikke den stejle vej op med alle pakkerne i.
Jeg har brug
for din hjælp.
Du bliver nødt
til at cykle nogle gange frem og tilbage med pakker i din cykelkurv.
Hvad mener du,
hvorfor jeg ikke… Sara, jeg skal jo blive ved bilen. Hvis jeg efterlader bilen
her uden opsyn, risikerer jeg jo at miste mit job. Hvad vil de så kalde mig?
Fjolle-Per?
Godt. Og husk
lige dit regntøj, det trækker op til uvejr.
Jeg står ved
krydset mellem Grønnedalsvej og Pencaster Boulevard. Lige ved siden af mig står
et skilt, hvor der står … lad mig lige se … Der står "Ølsmagning."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar