Sidste Forberedelser
"Er
I klare? Kan vi godt starte mødet nu?” den langskæggede mand i den røde jakke
prøver forgæves at lyde tålmodig, men hans konstante ryk på sædet, fingrene der
trommer på bordet og øjenbrynene, som virker tættere på hinanden end nogensinde
før, afslører, at han har tænkt sig at køre et soloshow og ikke være særlig
overbærende med nogen. ”Hey! Rødnæse! Jeg taler! Sluk for den næse, og det omgående!”
Rensdyret
rynker på sin røde næse ad manden. ”Langeskæg! Gider du lige? Jeg tror ikke du
aner, hvilket tryk mit sjak har arbejdet på se sidste mange dage. Behøver jeg
minde dig, at arbejdsvilkårene er helt anderledes i år, og at vi skulle tage os
af alt indledende arbejde? Konge, Torden og Lyn har ikke sovet i tre dage, da
jeg sendte dem på en rekognosceringsmission. De har gjort et godt og grundigt
arbejde, og hele ruten er nu kortlagt. For at DU skal nå at dele gaver ud og
beholde dit gode renommé.”
Hans,
den tredje deltager i mødet, rømmer sig. ”Jule, Rudi, lad os prøve lige at tage
en dyb indånding, tal til ti og starte forfra. Jule, det vigtigste er, at alle
afdelingerne har udført deres arbejde på den bedst tænkelige måde, på trods af
mange vanskeligheder undervejs. Meget af det skulle du involveres i, som f.eks.
justeringen af nissernes arbejdspres. Men nu er det altså overstået. Om 24
timer er alt klart til afrejse. Der er ingen grund til panik.”
Som
Nissernes Fagforenings formand har Hans mange års erfaring med forhandling og konfliktløsning.
Nu er det lykkedes det ham at få sine samarbejdspartneres opmærksomhed. Ikke mindst
fordi han har brugt deres øgenavne, noget som kun Jule Mands kone og
Rudolfs drukbrødre ellers gjorde. Det skabte en fællesskabsfølelse i rummet.
NFFs formand benytter lejligheden til at tage ordstyringen fra den temperamentsfulde
hr. Mand.
”Rudi,”
fortsætter Hans i samme beroligende stil og ser Rudolf forbi næsen og direkte i
øjnene, ”det er et fantastisk job, du og dit sjak har lavet. Hvis jeg var Jule
her, ville jeg sove trygt om natten og glæde mig til at blive ledt i af
det sjak med dig i spidsen.” Hans flytter nu blikket til Jule Mand. ”Ikke også,
Jule?”
Jule
Mand løfter sit blik fra sine skospidser, der i et kort øjeblik nu har fået
hans udelte opmærksomhed. Nu er det blevet hans tur at rømme sig. ”Ah, ja, vi
er jo et team, ikke? Vi stoler på hinanden, og derfor … øh … godt gået Rudi ... jeg mener … altså … Rudolf.”
”Det
manglede da også bare,” siger Rudolf, ”er du klar over hvor meget vi knoklede, og du
kan knap fremstamme et lille tegn på anerkendelse, og hvad der er værre …”
”Rudi,
Stop!” siger Hans, som vist har overvurderet fællesskabsfølelsen i rummet. ”I
har knoklet, og jeres arbejde bliver brugt som grundlaget for hele årets
juleoperation, hvis ikke det er anerkendelse, så ved jeg ikke hvad er. Hvad mere
vil du?”
Rudolf
holder øjeblikkeligt op med at rense sine forreste klove og mumler ”ja, det er
jeg faktisk godt tilfreds med, men …”
”Godt!”
afbryder Hans ham. ”Jeg kan også konstatere, at nisserne, efter indblanding fra
Jule her har levet op til kravene og produceret det nødvendige antal gaver samt
forberedt det næste hold nisser, der skal udstationeres i klodens haver, så det passer
til det moderne design af iNisser. Vi har 24 timer til afrejse, mangler vi
noget?”
”Husk godt med tøj på og måske noget varmt at drikke. Det er det hele. Mødet er
ophævet, vi ses i morgen” siger Jule Mand med lettelse i stemmen. Han rejser
sig og går udenfor. Han står ude i den kølige brise og sukker. Han hader
julestresset. Det er bare det samme hvert år. Han glæder sig til snart at holde ferie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar