Julens Farver
Søren og Jesper sidder med slukkede øjne foran computerskærmen.
Selvom de er vante til det, så nærer de altid et lille håb om, at det måske vil
være anderledes i år. Nu har de trods alt været ret heldige de sidste to år, så
det kunne være, deres held fortsatte i samme retning. Det gjorde det imidlertid
ikke. De håbede computerskærmen ville vise hvid. Den viste grå.
”Jeg siger dig, Jesper, vi er blevet forvænte. Jeg synes det
er sværere at takle denne kedelige nyhed i år, end det har været alle de andre
år,” siger Søren mens han tørrer brillerne på sit ærme.
Jesper klør sig i skægget. ”Al den popularitet, vi har
opbygget det sidste par år ... alt kommer til at forsvinde i løbet af en enkelt
udsendelse. De dyre restauranter, de dyre rejser, damerne … Vi skulle have vist, at intet godt varer
evigt. Det er en skam, vi ikke har Voldborg længere ... Han ville ikke have fundet sig i det her, han ville have fundet på
en eller anden mirakelløsning. En lappeløsning af en eller anden art. Jeg føler mig som total
amatør.”
”Ok, Jesper, vi bliver nødt til at afgøre sagen, som vi
gjorde tilbage i 2008, og som man faktisk altid gjorde. Vi slår plat eller
krone. Den, der taber, får fornøjelsen af at fortælle den ganske danske
befolkning, at de ikke får en hvid jul i år.”
”Stop lige en halv. Ikke noget med hastige beslutninger. Vi
skal tænke uden for boksen her. Vær kreativ, mand, vi kan ikke bare give op
sådan uden videre. Mine børns privatskole. Det nye sommerhus. Min Audi! Alt er
på spil, hvis ikke vi gør noget!” Søren kikker forundret på Jesper. ”Hør lige
her, Jesper. Det ser skidt ud. Men vi kan ikke ændre vejret! Det er svært nok
at spå om det! Jeg ved ikke, hvad for noget fusk, du tænker på, men du skal
ikke regne med, at jeg skal være med på det.”
”Nå, skal det pludselig være good meteorolog bad meteorolog?
Søren, altså, husk nu lige, det er os, alle lytter til. Det er os, der bestemmer.
Vi kan nok ikke gøre noget ved, at det bliver en grå jul. Men der sker jo ikke
noget, ved at vi kalder det et grænsetilfælde.
Ok, jeg har en plan – jeg skal nok tage udsendelsen, hvis du skal være sådan en kylling. I udsendelsen siger jeg så, at meget tyder på, at vi får en hvid jul. Meget tyder på det, men ikke alt. Det bliver marginalerne, der kommer til at gøre forskellen. Ja, god formulering, marginalerne, det er det jeg skal sige. Ikke dårligt, hvad?”
Ok, jeg har en plan – jeg skal nok tage udsendelsen, hvis du skal være sådan en kylling. I udsendelsen siger jeg så, at meget tyder på, at vi får en hvid jul. Meget tyder på det, men ikke alt. Det bliver marginalerne, der kommer til at gøre forskellen. Ja, god formulering, marginalerne, det er det jeg skal sige. Ikke dårligt, hvad?”
Jespers begejstring virker til at have en afsmittende effekt
på Søren, som pludselig rejser sig og begynder at tale med store armbevægelser.
”Jeg kan huske at have læst i ’Meteorologi for Dummies”, at reglerne for hvid
jul forstås normalt ved, at der sker blah blah blah. Jeg kan huske, jeg undrede
mig over den formulering ”normalt”. Er vi ikke enige om, at 2011 ikke er et
normalt år?
Gnisten i Jespers øjne er ikke til at tage fejl af. ”Selvfølgelig
er 2011 ikke et normalt år. Befolkningen har haft sådant et skidt år med finanskrise,
politiske skandaler, kedelig sommer og frygtelig musik … Danskerne fortjener en
hvid jul, og vi skal levere den! Vi bestemmer nye kriterier til, hvornår en jul officielt kan betragtes som hvid! Hvide skyer i himlen kan måske også gøre det? Søren, jeg tror den er hjemme! Og i værste
fald, mon ikke man kan sælge farven grå som off-white? Off-white er jo en slags hvid ... Det har jeg nemlig været
udsat for engang af en håndværker.”
De to meteorologer er glade igen. Der gives high-five, og der
besluttes at være to om at præsentere julevejrsudsendelsen.
Og endnu engang sænker Julefreden sig over Danmarks Radios vejrafdeling.
Og endnu engang sænker Julefreden sig over Danmarks Radios vejrafdeling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar